ÅBENT OPSLAG

Kan man søge støtte, hvis projektet primært fokuserer på én dimension af bæredygtighed og kun i mindre grad inddrager de øvrige?

Det er et afgørende krav og vurderingskriterium, at projektet forholder sig til alle tre bæredygtighedsdimensioner og demokrati i en sammenhæng. Projektet kan have tyngdepunkt og hovedfokus i en eller to af bæredygtighedsdimensionerne, men det er da vigtigt, at spørgsmål om forholdet til de øvrige også inddrages på måder, der kan kaste nyt lys over dette, da initiativets samlede og samlende formål er at kunne skabe videns- og handlegrundlag i forhold til de iboende dilemmaer mellem disse dimensioner og bane nye veje for mulige foreninger af disse på måder, der samtidig styrker demokratiet.

Er opslaget særligt vinklet mod miljøbæredygtighed med inddragelse af de andre dimensioner?

Der er ingen af bæredygtighedsdimensionerne, der har en privilegeret status i vurderingen af ansøgningerne. Initiativets formål er at kaste lys over dilemmaer og mulige veje i forholdet mellem de tre bæredygtighedsdimensioner under samfundets grønne omstilling. Et projekt kan derfor også have tyngdepunkt i den kulturelle og/eller sociale bæredygtighedsdimension, så længe kravet om at forholde sig til alle tre bæredygtighedsdimensioner og demokrati i en sammenhæng er opfyldt.

Hvordan tænker I økonomisk bæredygtighed i forhold til de tre øvrige bæredygtighedsperspektiver?

Vi ser økonomiens betydning for social bæredygtighed som central, da den kan have stor indflydelse på social retfærdighed – både positivt og negativt. 
En økonomi, der i den grønne omstilling understøtter en mere retfærdig fordeling af byrder og gevinster, fremmer bred adgang til grønne løsninger og bidrager til skabelsen af nye bæredygtige jobs, kan være en vigtig drivkraft i et socialt bæredygtigt samfund.

Hvad er den konkrete forskel på et forskningsprojekt vs. et forsknings-praksis-projekt?

Den konkrete forskel mellem et forskningsprojekt og et forsknings-praksis-projekt ligger i, om praktikere er formelle partnere i projektet og dermed indgår i budgettet. I et forskningsprojekt kan der være samarbejde med en praktikerorganisation, f.eks. en kommune, uden at denne er skrevet ind i budgettet som partner. Derudover kan et forskningsprojekt vælge at købe specifikke ydelser fra en praktikerorganisation uden at det ændrer projektets status. Dog er denne sondring mindre afgørende i praksis, da alle ansøgninger vurderes af det samme eksterne bedømmelsespanel bestående af både forskere og praktikere. Desuden forventes alle projekter – uanset type – at bidrage med både teoretisk indsigt og samfundsmæssig værdi.

Hvordan vægter I igangsættelse og undersøgelse af nye aktiviteter kontra undersøgelse af eksisterende aktiviteter i praksisorganisationer?

Initiativets samlede og samlende formål er at skabe videns- og handlegrundlag for mulige forandringer, på kort eller længere sigt. Hvis dette kan udvikles og opnås med afsæt i undersøgelse af eksisterende aktiviteter i praksisorganisationer, vil dette også være en mulighed. 

Er der særlige krav til ph.d.’en?

Nej, der er ingen krav til ph.d.’en i forhold til tilhørsforhold til bestemte fagområder eller bestemte institutioner. Vurderingskriteriet vil være relevansen i forhold til det konkrete projekt og den samlede deltagergruppe. 

Skal postdocs i ansøgningen være ikke-navngivne?

Ja. Vi lægger vægt på, at postdoc-stillinger slås åbent op for at sikre konkurrenceudsættelse og det højst mulige faglige niveau. 

Kan en navngiven ikke-fastansat forsker inkluderes i ansøgningen?

Ja. I forhold til finansieringsbetingelser bør man dog orientere sig i stillingskategorier i fondenes aftale med universiteterne om projekttillæg, jf. link i opslaget.

Hvad betyder det, at forskerne skal være humanistiske eller samfundsvidenskabelige – gælder det deres faglighed eller ansættelsessted?

Det gælder deres faglighed, ikke tilhørsforhold til bestemte institutter eller fakulteter. Her er opslaget forskelligt fra Fondens Kernegruppeprogram, der støtter humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning gennem invitationer til humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter.

Kan forskerne være fra de nordiske lande?

Ja, men der er krav om, at der også indgår fastansatte universitetsforskere på lektor eller professorniveau fra danske universiteter.

Skal de omtalte forskere være tilknyttet et universitet, eller kan det også være en lektor ansat på en professionshøjskole?

Det er et krav, at der deltager fastansatte humanistiske og/eller samfundsvidenskabelige universitetsforskere på lektor- eller professorniveau, men derudover kan der deltage forskere fra fx professionshøjskoler, herunder lektorer. Som fastansatte vil de skulle ‘tælles med’ i de maks. 10% eller 15% af det ansøgte beløb, der kan bevilges til frikøb for hhv. en enkelt eller flere. 

Kan en enkelt forsker indgå i to ansøgninger (en som hovedansøger og en anden som partner)?

Ja. Dette bør oplyses i begge ansøgninger.

Hvad betyder det konkret, at der skal udvikles løsninger? Er der krav om, at projektet skal resultere i et 'produkt' ved afslutningen? 

Der er ikke faste krav til projektets afrapporteringsformater. Vi ser åbent og nysgerrigt på forskellige måder at formidle resultaterne på – særligt i forskning-praksis-projekter, hvor vi lægger vægt på løsninger, der er håndgribelige og lette at implementere i praksis. Det vigtigste er, at projektet skaber værdi og bidrager med ny viden, der kan omsættes i relevante sammenhænge. Det skal dog bemærkes, at fonden ikke støtter direkte udvikling af teknologi med kommercielt sigte.

Hvem kan være partnere i projektet?

Projektet skal inkludere humanistiske og/eller samfundsvidenskabelige universitetsforskere på lektor- eller professorniveau. Disse skal dog ikke nødvendigvis være hovedansøger. Derudover kan følgende aktører indgå som partnere:

•    Naturvidenskabelige universitetsforskere samt forskere fra andre videnskabelige hovedområder, hvis de er relevante for projektet.
•    Forskere fra professionshøjskoler eller lignende institutioner.
•    Ph.d.- og/eller postdoc-stipendiater (dog kan individuelle ph.d.- eller postdoc-projekter ikke støttes). 
•    Praktikere og organisationer med relevant praksisfaglighed og -erfaring.

Praksispartnere i projektet kan være en bred vifte af aktører, der bringer praktisk erfaring og faglig indsigt ind i samarbejdet. Disse kan bl.a. omfatte:

•    Offentlige institutioner og myndigheder: Kommuner, regioner, styrelser og andre offentlige organer, der arbejder med relevante samfundsudfordringer og kan implementere viden i praksis.
•    Civilsamfundsorganisationer og NGO'er: Organisationer, der arbejder med social, miljømæssig eller økonomisk bæredygtighed, og som kan bidrage med indsigt i konkrete problemstillinger og praksisnære løsninger.
•    Virksomheder og erhvervsorganisationer: Private virksomheder, brancheforeninger eller kooperativer, der har en relevant faglig tilgang og kan medvirke til at udvikle og afprøve nye løsninger. Dog må projektet ikke direkte fremme kommercielle interesser.
•    Faglige organisationer og netværk: Fagforeninger, brancheorganisationer eller andre netværk, der repræsenterer relevante grupper og kan sikre, at forskningen får praktisk gennemslagskraft.
•    Lokalforeninger og borgergrupper: Initiativer, hvor borgere og lokalsamfund spiller en aktiv rolle i at afprøve og implementere nye løsninger.

I forskning-praksis-projekter skal samarbejdet mellem forskere og praktikere være ligeværdigt gennem hele projektforløbet og sikre relevante udbytter for begge parter.

Hvordan skal vi vægte tværfaglighed – internt på universitetet eller mellem vidensinstitutioner?

Vi ser positivt på en tværfaglig tilgang – både internt på universitetet og mellem vidensinstitutioner – når det kan berige arbejdet med problemstillingen. Der stilles krav om deltagelse af forskere fra humaniora eller samfundsvidenskaberne, men vi anerkender samtidig værdien af samarbejde på tværs af fagområder, herunder de tekniske og naturvidenskabelige discipliner. Tværfaglighed kan skabe nye erkendelser, styrke forskningens relevans og bidrage til nyskabende tilgange. Vi opfordrer derfor ansøgere til at overveje, hvordan tværfaglige samarbejder bedst kan styrkes i deres projekt, og hvordan forskellige forskningsfelter kan supplere hinanden, hvis det af ansøger findes relevant.

Hvordan vægtes antal af partnere – er der fordele/ulemper ved flere partnere?

Der er ingen på forhånd fastlagt vægtning mellem få eller flere partnere – det vil blive vurderet i lyset af relevansen i forhold til projektets formål m.m. Fordelen ved mange partnere kan være en større faglig bredde og evt. gennemslagskraft samt en mindre sårbarhed i forhold til evt. negative ændringer eller vilkår i en enkelt af deltagende organisationer. Fordelen ved få partnere kan være en tættere og mere smidig samarbejdsrelation, men til gengæld med en større sårbarhed for projektet i tilfælde af negative ændringer i den deltagende organisation.

Skal man have praksisaktører med i ansøgningen for at have national relevans, eller kan de blot tænkes ind i vidensdelingsprocessen?

Det er op til ansøgerne at vurdere, hvordan de forskellige aktører bedst kan bidrage til projektet. Det vigtigste er, at samarbejdet skaber værdi for projektet og understøtter de mål, der er sat for det.

Skal der være et forskningselement i projekterne, eller understøtter I også borgerskabte konkrete projekter?

Projekter skal inkludere forskere fra humaniora eller samfundsvidenskaberne, men vi ser også positivt på borgerskabte konkrete projekter. Konkrete cases og borgerdrevne initiativer spiller en vigtig rolle i at afprøve og udvikle nye løsninger i praksis. Når forskning kobles med borgernære projekter, kan det både skabe ny viden og sikre en stærkere forankring i samfundet. Vi støtter derfor projekter, der aktivt involverer borgere og bidrager med konkrete erfaringer, der kan styrke både forskning og samfundsmæssig forandring. Det er dog afgørende, at projekterne forholder sig til de tre bæredygtighedsdimensioner – social, miljømæssig og kulturel bæredygtighed – samt deres samspil med demokratisk udvikling.

Indgår I gerne i projekter, hvor der også er midler fra andre relevante fonde? Kan man geare projekterne med midler fra andre fonde?

Ja, vi ser gerne projekter med midler fra andre relevante fonde, hvis det gavner projektets gennemførelse og resultater.

Er der krav om medfinansiering/overhead, som UC skal afholde udgifter til?

Vi ser gerne medfinansiering fra de deltagende institutioner, men det er ikke et krav. I forhold til indirekte projektomkostninger henviser vi til aftalen med danske universiteter, jf. link i opslaget. For fx professionshøjskoler og andre institutioner med forskningsret og -pligt har vi valgt at dække med samme beløb og princip som i projekttillægsaftalen, jf. svar ovenfor. For andre deltagende institutioner vil indirekte projektomkostninger kunne dækkes som specificerede udgiftsposter i budgettet, jf. vejledningen i budgetskabelonen.

Skal projektet være dansk eller internationalt?

Projekternes forskning eller forskningsdel vil forventeligt have relationer til aktuel international forskning på området (state-of-the-art), og konkret samarbejde med udenlandske forskere kan indgå i projektet. Initiativets formål og fokus er at skabe videns- og handlegrundlag i forhold til de dilemmaer og mulige veje mellem de tre bæredygtighedsdimensioner, der konkret erfares i den aktuelle samfundssituation i Danmark, Grønland og på Færøerne. For så vidt inddragelse og undersøgelse af relevante udenlandske forhold – i de nordiske eller andre lande – kan bidrage til dette fokus, vil det kunne komme i betragtning.

Hvordan sammensættes bedømmelsespanelet for ansøgningerne?

Bedømmelsespanelet sammensættes samlet set ud fra de typer projekter, der ansøges om, for at sikre en bred og repræsentativ vurdering. Målet er at samle et panel, der kan vurdere projekternes evne til at arbejde med forholdet mellem de tre bæredygtighedsdimensioner – social, miljømæssig og kulturel – samt deres kobling til styrkelsen af demokratiet.
Panelet består af relevante nordiske forskere og praktikere, der tilsammen dækker forskellige erfaringsverdener og faglige traditioner. Dette skal sikre både en solid faglig vurdering og en forståelse for, hvordan projekterne kan omsættes i praksis.

Er det et enkeltstående call, eller kommer der flere senere? 

Demokratisk bæredygtighed er en central del af VELUX FONDENs 2030-strategi, og derfor vil der fortsat være fokus på dette område. Det er derfor sandsynligt, at der vil komme flere opslag inden for temaet demokratisk bæredygtighed i fremtiden. Dog er det endnu uvist, om den centrale problemstilling eller målgruppen for opslaget vil forblive den samme eller udvikle sig. Dette afhænger både af interessen for det nuværende opslag og de problemstillinger og spændingsfelter, der bliver fremhævet af ansøgerne.

Er der krav til tidshorisonten for projekterne? Hvor lang tid må et projekt vare?

Et projekt kan vare op til 3-4 år.

Skal det ansøgte beløb være mellem 2,0 og 5,5 mio.?

Ja. Vi vurderer, at projekter med et budget under 2,0 mio. kr. vil have vanskeligt ved at indfri opslagets krav på tilstrækkeligt omfattende og højt niveau, mens bevillinger over 5,5 mio. kr. vil resultere i for få bevillinger inden for den samlede bevillingsramme til at kunne sikre tilstrækkelig bredde og diversitet i tilgange og projekter.

Skal ansøgningen skrives på dansk?

Ja.

Vil det være muligt for jer at dele deltagerlisten fra mødet for at skabe nye partnerskaber?

Desværre vil det ikke være muligt for os at dele deltagerlisten fra mødet, primært af hensyn til GDPR. Vi har dog et ønske om at opbygge en bred faglig aktørkreds omkring visionsinitiativet Demokratisk bæredygtighed, og vi opfordrer derfor alle til at tilmelde sig vores nyhedsbrev via dette link: Få nyt om demokratisk bæredygtighed i din indbakke | Demokratisk Bæredygtighed. 

Her vil vi løbende dele opdateringer og muligheder for at engagere sig i dagsordenen.