Kultur er en overset faktor i samfundsforandring

Når værdigrupperne tager stilling til samfundsdilemmaer og vægtningen mellem den miljømæssige, sociale og kulturelle bæredygtighed, viser analysen en stabilitet omkring social bæredygtighed på tværs. 

Der fremstår en bred forventning om, at den grønne omstilling skal ske på en socialt retfærdig måde. Hvordan retfærdighed forstås, varierer mellem værdigrupperne, men rummer både jobsikkerhed, livskvalitet og lokal sammenhængskraft.

Derimod viser det sig, at vægtningen mellem kulturel og miljømæssig bæredygtighed varierer langt mere på tværs af værdigrupperne. Her opstår en spænding mellem vægtning af hensynet til klima og natur på den ene side og ønsket om at bevare kultur, traditioner og lokale fællesskaber på den anden.

Omstillerne prioriterer fx klima og miljø højest og mener, at traditioner og vaner må vige for at sikre en bæredygtig fremtid. De ser samfundets udvikling som noget, der skal styres gennem strukturelle løsninger og kollektive handlinger, og de har en stærk tro på, at systemet kan løfte opgaven.

Vogterne prioriterer derimod kulturel bæredygtighed højere end miljø. De lægger vægt på at beskytte det eksisterende: traditioner, velfærdsordninger og kulturarv. For dem m. udviklingen ikke ske på bekostning af fællesskabets svageste eller på en måde, der opleves som elitær eller uretfærdig.

Her ligger en vigtig konflikt: Hvor omstillerne ser nødvendigheden i at handle hurtigt og bryde med fortiden, ser vogterne en risiko for at miste identitet, fællesskab og tryghed.

Men de to grupper har også noget til fælles. Begge er dybt bekymrede for samfundets udvikling. Begge ønsker, at omstillingen skal ske på en måde, der er retfærdig. Og begge reagerer stærkt på oplevelsen af ulighed – om end med forskelligt fokus. 

For omstillerne handler det om social uretfærdighed og utilstrækkelig klimahandling; for vogterne om beskyttelsen af kultur, velfærd og almindelige mennesker mod elitens interesser.