VELUX FONDENS visionsinitiativ ’Demokratisk Bæredygtighed’ sætter fokus på spændingsfeltet mellem mennesker, miljø og demokrati, der spiller en afgørende rolle for den bæredygtige omstilling. Heri finder vi både konflikter og konstruktive løsninger.
Den grønne omstilling er i sig selv en kompleks udfordring, men den bringer også risici for sociale og kulturelle ubalancer. Ulige byrdefordelinger mellem befolkningsgrupper, erhverv, lokalsamfund og kulturer kan udfordre opfattelsen af omstillingen som en fælles sag.
Derfor inviterer VELUX FONDEN frem mod 2030 forskere, praktikere og borgere til at undersøge og aktivere begrebet 'Demokratisk Bæredygtighed'.