Vi har brug for flere dimensioner af bæredygtigheden

Udgivet
21. oktober 2025
VELUX FONDEN ønsker at styrke en holi­stisk tilgang til et bæredygtigt demokratisk samfund, hvor miljø, sociale forhold og kultur går hånd i hånd. Forandringer skal ske på alle tre områder, og de skal støtte, ikke spænde ben for, hinanden.

Kulturel bæredygtighed

Kulturel bæredygtighed er at leve, udvikle sig og bevare sin relevans i samfundet over flere generationer, så traditioner, kundskaber, livsformer og måder at være sammen på kan bidrage til samfundsmæssig samhørighed.

Social bæredygtighed

Social bæredygtighed er et samfund, der giver adgang til opfyldelse af grundlæggende behov og rettigheder for alle mennesker, fremmer social retfærdighed, lighed og inklusion, og understøtter stærke fællesskaber og deltagelse uden at kompromittere fremtidige generationers muligheder for at opnå det samme.

Miljømæssig bæredygtighed

Miljømæssig bæredygtighed er, at samfundets indretning og opbyggede levevis holdes inden for de planetære grænser i dag og for fremtidige generationer.

Tre dimensioner af bæredygtighed

Hør forperson Lykke Kann Ogstrup Lunde sætte ord på de tre dimensioner af bæredygtighed, som VELUX FONDEN arbejder med i visionsinitiativet.

Indsigter fra vidensgrundlaget 'Hvad binder os sammen i en verden i forandring?'

Vidensgrundlaget om den danske befolknings perspektiver på demokrati og bæredygtighed viser, at vi alle vil det samme: Vi bakker op om bæredygtig omstilling, og den skal være socialt retfærdig. Vi er dog ikke helt enige om, hvordan retfærdighed forstås. Og slet ikke enige om, hvordan omstillingen skal tilgås. Disse indsigter i, hvad der samler og deler os, er afgørende, hvis vi skal lykkes med at omstille samfundet.

Hvad gør vi, når bæredygtighed kommer i konflikt med bæredygtighed?

Demokratisk bæredygtighed er et initiativ fra VELUX FONDEN, der inviterer borgere, foreninger, praktikere og forskere til at undersøge og aktivere det, der er på spil mellem demokrati og bæredygtighed. Målet er at medvirke til at frembringe balancerede svar på fælles udfordringer.