VELUX FONDEN inviterer forsknings- og forsknings-praksisprojekter, der undersøger, hvordan miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed kan balanceres og tænkes sammen i omstillingen af vores samfund - og hvordan demokratiske processer samtidig kan styrkes og udvikles.
VELUX FONDEN ønsker, gennem visionsinitiativet Demokratisk bæredygtighed, at styrke en mere holistisk tilgang til et bæredygtigt demokratisk samfund, hvor miljømæssige, sociale og kulturelle forhold går hånd i hånd. Forandringerne berører alle tre områder, og de skal støtte, ikke spænde ben for, hinanden.
Den grønne omstilling er i sig selv en kompleks udfordring, men den rummer også risici for sociale og kulturelle ubalancer. Hvis byrderne føles ulige mellem befolkningsgrupper og lokalsamfund, eller hvis kulturelle traditioner og livsformer opleves truet, udfordrer det opbakningen til omstillingen som en fælles sag.
Det kan skabe afstand og polarisering – og i sidste ende svække både demokratiet og sammenhængskraften.
Det er således balancerne, der danner udgangspunkt for Demokratisk bæredygtighed. Og formålet med denne invitation til forsknings- og praksismiljøerne er at indfange dilemmaer og spændinger mellem de miljømæssige, sociale og kulturelle hensyn, som præger vores tid – og skabe ny viden og arenaer for oplyste samtaler, handlinger og engagement inden for det, der både samler og splitter os, for at nå frem til mulige svar på udfordringerne.
I 2025 opslog VELUX FONDEN en åben ansøgningsmulighed for forsknings- og forskning-praksisprojekter, der inviterede til at skabe ny viden om de tre bæredygtighedsdimensioners sammenhænge, udfordringer og muligheder.
Formålet var at inddrage forsknings- og praktikermiljøer i at give indhold til det åbne begreb demokratisk bæredygtighed og påbegynde et videns- og handlegrundlag, der kan pege frem mod nye praksisser, hvor miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed går hånd i hånd med et styrket demokrati.
VELUX FONDEN oplevede stor interesse for invitationen og modtog i denne forbindelse så mange spændende og velkvalificerede ansøgninger, at bestyrelsen valgte at udvide bevillingsrammen med yderligere 13 mio. kr.
Men der var flere kvalificerede ansøgninger, end bevillingsrammen gav mulighed for at støtte. Fonden ser således fortsat et stort potentiale i at udvide både videns- og handlegrundlaget gennem nye projekter og samarbejder inden for visionsinitiativet Demokratisk bæredygtighed.
Derfor har fonden besluttet at gennemføre endnu et opslag, der yder støtte til forsknings- og forskning-praksisprojekter, der kan bidrage med ny teoretisk og empirisk viden om, hvordan miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed kan forenes i samfundets omstilling og samtidig styrke og udvikle demokratiet.
Opslaget gør brug af interessetilkendegivelser. Dette er for at skabe en smidigere proces for ansøgermiljøet samt at give mulighed for at præcisere problemstillinger og afgørende fokuspunkter for kaldet.
Kollektive forsknings- eller forskning-praksis-projekter.
Det ansøgte beløb skal ligge mellem 2,0 og 5,0 mio. kr.
Den samlede bevillingsramme for 2026 er op til 25 mio. kr.
Der kan søges om midler til dækning af:
Uddannelsestakst til ph.d.-studerende (maks. 50.000 kr. pr. år/stipendium).
Både forskningsprojekter og tværsektorielle forskning-praksis-projekter kan støttes.
Det er et krav, at projektet adresserer alle fire dele af ’demokratisk bæredygtighed’ i en sammenhæng (demokrati og de tre bæredygtighedsdimensioner, miljø, social og kulturel). Det udelukker ikke, at projektet kan vælge at have et tyngdepunkt i en eller flere af de fire dele. Men det er da et krav, at projektet også adresserer sammenhænge med de øvrige dele.
Det er et krav, at projektet bidrager både til teoriudvikling af relevans for afklaringen af ‘demokratisk bæredygtighed’ og til resultater, der kan bane vej for konkrete forandringer i de samfundsudfordringer, der ligger i forholdet mellem de fire dele af ’demokratisk bæredygtighed’. Det udelukker ikke, at projektet kan vælge at have et tyngdepunkt enten i teoriudvikling og begrebsafklaring eller i empiriske studier af et afgrænset felt eller i specifikke cases om konkret erfarede udfordringer og muligheder på lokalt, nationalt eller internationalt plan. Men det er da et krav, at det ikke udelukkende rummer et af aspekterne.
Dette opslag indgår i VELUX FONDENs opbygning af en sammenhængende vifte af komplementære indsatser og virkemidler under visionen.
Der er andre af fondens programmer der kan være relevante, herunder HUMpraxis-programmet, hvis dit projekt ikke falder ind under kravene til dette opslag.
Såvel forsknings- som praksisinstitutioner og -organisationer kan ansøge og dermed administrere bevillingen.
Hovedansøger (projektleder) skal være fastansat på den pågældende institution i hele projektperioden.
Der skal indgå humanistiske og/eller samfundsvidenskabelige universitetsforskere på lektor- eller professorniveau.
Derudover kan indgå:
For forskning-praksis-projekter skal der være tale om ligeværdigt samarbejde mellem forskere og praktikere gennem hele forløbet og med relevante udbytter for begge parter.
Projektet må ikke direkte fremme parters kommercielle interesser eller formål.
Særlige betingelser
Som bevillingsmodtager bliver du inviteret til at blive en del af en større fælles, involverende indsats fra VELUX FONDENs side til at forme, udvikle, udbrede og realisere en vision om ’demokratisk bæredygtighed’.
Det vil ske gennem en bred vifte af forskellige indsatser, herunder bredere anlagte outreach-aktiviteter, oplysnings- og debatarrangementer m.m. samt deltagelse i et netværk med tidligere bevillingsmodtagere inden for Demokratisk bæredygtighed.
Hovedkriterie: Adresserer projektet i tilstrækkelig grad alle tre bæredygtighedsdimensioner og demokrati i sammenhæng, og fremstår det med en tilstrækkelig klar problemstilling?
Det er et afgørende krav og vurderingskriterium, at projektet forholder sig til alle tre bæredygtighedsdimensioner og demokrati i en sammenhæng. Projektet kan have tyngdepunkt og hovedfokus i en eller to af bæredygtighedsdimensionerne, men det er da vigtigt, at spørgsmål om forholdet til de øvrige også inddrages på måder, der kan kaste nyt lys over dette, da initiativets samlede og samlende formål er at kunne skabe videns- og handlegrundlag i forhold til de iboende dilemmaer mellem disse dimensioner og bane nye veje for mulige foreninger af disse på måder, der samtidig styrker demokratiet.
Der er ingen af bæredygtighedsdimensionerne, der har en privilegeret status i vurderingen af ansøgningerne. Initiativets formål er at kaste lys over dilemmaer og mulige veje i forholdet mellem de tre bæredygtighedsdimensioner under samfundets omstilling. Et projekt kan derfor også have tyngdepunkt i den kulturelle og/eller sociale bæredygtighedsdimension, så længe kravet om at forholde sig til alle tre bæredygtighedsdimensioner og demokrati i en sammenhæng er opfyldt.
Vi ser økonomiens betydning for social bæredygtighed som central, da den kan have stor indflydelse på social retfærdighed – både positivt og negativt.
En økonomi, der i den grønne omstilling understøtter en mere retfærdig fordeling af byrder og gevinster, fremmer bred adgang til grønne løsninger og bidrager til skabelsen af nye bæredygtige jobs, kan være en vigtig drivkraft i et socialt bæredygtigt samfund.
Den konkrete forskel mellem et forskningsprojekt og et forsknings-praksis-projekt ligger i, om praktikere er formelle partnere i projektet og dermed indgår i budgettet. I et forskningsprojekt kan der være samarbejde med en praktikerorganisation, f.eks. en kommune, uden at denne er skrevet ind i budgettet som partner. Derudover kan et forskningsprojekt vælge at købe specifikke ydelser fra en praktikerorganisation uden at det ændrer projektets status. Dog er denne sondring mindre afgørende i praksis, da alle ansøgninger vurderes af det samme eksterne bedømmelsespanel bestående af både forskere og praktikere. Desuden forventes alle projekter – uanset type – at bidrage med både teoretisk indsigt og samfundsmæssig værdi.
Initiativets samlede og samlende formål er at skabe videns- og handlegrundlag for mulige forandringer, på kort eller længere sigt. Hvis dette kan udvikles og opnås med afsæt i undersøgelse af eksisterende aktiviteter i praksisorganisationer, vil dette også være en mulighed.
Nej, der er ingen krav til ph.d.’en i forhold til tilhørsforhold til bestemte fagområder eller bestemte institutioner. Vurderingskriteriet vil være relevansen i forhold til det konkrete projekt og den samlede deltagergruppe.
Ja. Vi lægger vægt på, at postdoc-stillinger slås åbent op for at sikre konkurrenceudsættelse og det højst mulige faglige niveau.
Ja. I forhold til finansieringsbetingelser bør man dog orientere sig i stillingskategorier i fondenes aftale med universiteterne om projekttillæg, jf. link i opslaget.
Det gælder deres faglighed, ikke tilhørsforhold til bestemte institutter eller fakulteter. Her er opslaget forskelligt fra Fondens Kernegruppeprogram, der støtter humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning gennem invitationer til humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter.
Ja, men der er krav om, at der også indgår fastansatte universitetsforskere på lektor eller professorniveau fra danske universiteter.
Det er et krav, at der deltager fastansatte humanistiske og/eller samfundsvidenskabelige universitetsforskere på lektor- eller professorniveau, men derudover kan der deltage forskere fra fx professionshøjskoler, herunder lektorer. Som fastansatte vil de skulle ‘tælles med’ i de maks. 10% eller 15% af det ansøgte beløb, der kan bevilges til frikøb for hhv. en enkelt eller flere.
Ja. Dette bør oplyses i begge ansøgninger.
Der er ikke faste krav til projektets afrapporteringsformater. Vi ser åbent og nysgerrigt på forskellige måder at formidle resultaterne på – særligt i forskning-praksis-projekter, hvor vi lægger vægt på løsninger, der er håndgribelige og lette at implementere i praksis. Det vigtigste er, at projektet skaber værdi og bidrager med ny viden, der kan omsættes i relevante sammenhænge. Det skal dog bemærkes, at fonden ikke støtter direkte udvikling af teknologi med kommercielt sigte.
Projektet skal inkludere humanistiske og/eller samfundsvidenskabelige universitetsforskere på lektor- eller professorniveau. Disse skal dog ikke nødvendigvis være hovedansøger. Derudover kan følgende aktører indgå som partnere:
Praksispartnere i projektet kan være en bred vifte af aktører, der bringer praktisk erfaring og faglig indsigt ind i samarbejdet. Disse kan bl.a. omfatte:
I forskning-praksis-projekter skal samarbejdet mellem forskere og praktikere være ligeværdigt gennem hele projektforløbet og sikre relevante udbytter for begge parter.
Vi ser positivt på en tværfaglig tilgang – både internt på universitetet og mellem vidensinstitutioner – når det kan berige arbejdet med problemstillingen. Der stilles krav om deltagelse af forskere fra humaniora eller samfundsvidenskaberne, men vi anerkender samtidig værdien af samarbejde på tværs af fagområder, herunder de tekniske og naturvidenskabelige discipliner. Tværfaglighed kan skabe nye erkendelser, styrke forskningens relevans og bidrage til nyskabende tilgange. Vi opfordrer derfor ansøgere til at overveje, hvordan tværfaglige samarbejder bedst kan styrkes i deres projekt, og hvordan forskellige forskningsfelter kan supplere hinanden, hvis det af ansøger findes relevant.
Der er ingen på forhånd fastlagt vægtning mellem få eller flere partnere – det vil blive vurderet i lyset af relevansen i forhold til projektets formål m.m. Fordelen ved mange partnere kan være en større faglig bredde og evt. gennemslagskraft samt en mindre sårbarhed i forhold til evt. negative ændringer eller vilkår i en enkelt af deltagende organisationer. Fordelen ved få partnere kan være en tættere og mere smidig samarbejdsrelation, men til gengæld med en større sårbarhed for projektet i tilfælde af negative ændringer i den deltagende organisation.
Det er op til ansøgerne at vurdere, hvordan de forskellige aktører bedst kan bidrage til projektet. Det vigtigste er, at samarbejdet skaber værdi for projektet og understøtter de mål, der er sat for det.
Projekter skal inkludere forskere fra humaniora eller samfundsvidenskaberne, men vi ser også positivt på borgerskabte konkrete projekter. Konkrete cases og borgerdrevne initiativer spiller en vigtig rolle i at afprøve og udvikle nye løsninger i praksis. Når forskning kobles med borgernære projekter, kan det både skabe ny viden og sikre en stærkere forankring i samfundet. Vi støtter derfor projekter, der aktivt involverer borgere og bidrager med konkrete erfaringer, der kan styrke både forskning og samfundsmæssig forandring. Det er dog afgørende, at projekterne forholder sig til de tre bæredygtighedsdimensioner – social, miljømæssig og kulturel bæredygtighed – samt deres samspil med demokratisk udvikling.
Ja, vi ser gerne projekter med midler fra andre relevante fonde, hvis det gavner projektets gennemførelse og resultater.
Vi ser gerne medfinansiering fra de deltagende institutioner, men det er ikke et krav. I forhold til indirekte projektomkostninger henviser vi til aftalen med danske universiteter, jf. link i opslaget. For fx professionshøjskoler og andre institutioner med forskningsret og -pligt har vi valgt at dække med samme beløb og princip som i projekttillægsaftalen, jf. svar ovenfor. For andre deltagende institutioner vil indirekte projektomkostninger kunne dækkes som specificerede udgiftsposter i budgettet, jf. vejledningen i budgetskabelonen.
Projekternes forskning eller forskningsdel vil forventeligt have relationer til aktuel international forskning på området (state-of-the-art), og konkret samarbejde med udenlandske forskere kan indgå i projektet. Initiativets formål og fokus er at skabe videns- og handlegrundlag i forhold til de dilemmaer og mulige veje mellem de tre bæredygtighedsdimensioner, der konkret erfares i den aktuelle samfundssituation i Danmark, Grønland og på Færøerne. For så vidt inddragelse og undersøgelse af relevante udenlandske forhold – i de nordiske eller andre lande – kan bidrage til dette fokus, vil det kunne komme i betragtning.
Bedømmelsespanelet sammensættes samlet set ud fra de typer projekter, der ansøges om, for at sikre en bred og repræsentativ vurdering. Målet er at samle et panel, der kan vurdere projekternes evne til at arbejde med forholdet mellem de tre bæredygtighedsdimensioner – social, miljømæssig og kulturel – samt deres kobling til styrkelsen af demokratiet.
Panelet består af relevante nordiske forskere og praktikere, der tilsammen dækker forskellige erfaringsverdener og faglige traditioner. Dette skal sikre både en solid faglig vurdering og en forståelse for, hvordan projekterne kan omsættes i praksis.
Demokratisk bæredygtighed er en central del af VELUX FONDENs 2030-strategi, og derfor vil der fortsat være fokus på dette område. Det er derfor sandsynligt, at der vil komme flere opslag inden for temaet demokratisk bæredygtighed i fremtiden. Dog er det endnu uvist, om den centrale problemstilling eller målgruppen for opslaget vil forblive den samme eller udvikle sig. Dette afhænger både af interessen for det nuværende opslag og de problemstillinger og spændingsfelter, der bliver fremhævet af ansøgerne.
Et projekt kan vare op til 3-4 år.
Ja. Vi vurderer, at projekter med et budget under 2,0 mio. kr. vil have vanskeligt ved at indfri opslagets krav på tilstrækkeligt omfattende og højt niveau, mens bevillinger over 5,0 mio. kr. vil resultere i for få bevillinger inden for den samlede bevillingsramme til at kunne sikre tilstrækkelig bredde og diversitet i tilgange og projekter.
Ja.
Det må man gerne. Notér det gerne i interessetilkendegivelsen under 'Eventuelt, kommentarer'. Notér gerne, hvor projektet er skærpet siden første ansøgning.